Efterbehandling
Efterbehandling
Efterbehandling kan inddeles i to hovedkategorier:
1) Den praktiske efterbehandling før en tryksag er færdigproduceret, 2) og efterbehandling, som tilfører en tryksag noget ekstra, som f.eks. overfladebehandling, prægning eller udstansning. Al efterbehandling af tryksager foregår under eget tag, hvilket giver os fleksibilitet. Vi er derfor uafhængige af eksempelvis underleverandører.
Falsning
Falsning henviser til hvordan et ark kan foldes. Der er et væld af forskellige kombinationer forbundet med falsning. Typiske falsninger er krydsfals, zig-zag-fals, midtoverfals, portfals og rullefalse.
Hæftning
Hæftning bruges ofte i forbindelse med brochurer, som skal have hæfteklammer i ryggen. Derudover laver vi også hæftninger med øjeklammer, så brochurer kan sættes i ringbind uden at skulle hulles.
Flexbind
Flexbind bruges til hæfter, der skal have et eksklusivt look. Det bruges i stedet for hæfteklammer, hvor man limer en flad ryg på hæftet. Flexbind bruges typisk til bøger og tykkere kataloger. Flexbind kan bruges fra 28 sider og opefter.
Perforering
Perforering bruges til afrivningstaloner på tryksager.
Bukkestreg
Bukkestreger viser hvordan kraftigt papir skal foldes, så ryggen ikke “knækker”. Rent teknisk bliver tryksagen præget, hvilket giver små riller, og tryksagen kan derfor nemt foldes.
Blokning
Blokning henviser til en bestemt teknik, hvor papirark limes på et stykke pap. Dette ses ofte i forbindelse med blokke og gennemskrivningspapir, hvor et ark udleveres og et andet bliver siddende i blokken.
Numrering
Nummerering bruges ofte til fakturaer, billetter og gennemslagssæt.
Kuvertering
Kuvertering giver mulighed for at pakke breve eller brochurer i kuverter med maskine i stedet for manuel håndarbejde. Dette reducerer prisen betragteligt.
Foliering
Vil du gerne have dit blad eller andre tryksager pakket ind i plast før udsendelse klarer vi også dette. Andre tryksager kan også folieres.
Spiralryg
Der påføres en spiral i siden med f.eks. klart plast på for- og bagside. Dette ses typisk ved kompendier, nodehæfter, manualer, som skal være holdbart, praktisk og overskueligt.
Udstansning
Udstansning giver dig mulighed for at sætte jeres eget præg på tryksagen. Det bliver brugt ved emballage og omslag, hvor man gerne vil fjerne noget af tryksagen for at skabe en bestemt effekt.
Prægning
Prægning benyttes ofte, når en tryksag skal have et eksklusivt look. Prægning giver en tryksag en lille forhøjning i papiret, hvilket ses hyppigt i forbindelse med logoer, hvor en virksomhed ønsker at skabe et eksklusivt look og opmærksom omkring deres identitet.
Kachering
Kachering anvendes, når en tryksag skal have en stærk overflade. Dette bruges specielt, når en tryksag skal kunne tørres af eller/og udsættes for skidt og fugt. Derudover bruges kachering til at give tryksager et eksklusivt look, da kachering fås i blank, mat, softtouch og ridsefri.
Hot foil
Vi efterbehandler med hot foil på gammeldags manér, hvilket udelukkende gøres for at løfte tryksagens look. Man giver elementer på tryksagen et eksklusivt look med guld, sølv, bronze eller andre folietyper.
Stacks Image 255
Folietryk på plakater - Summerbird Organic
Stacks Image 260
Folietryk på emballage - Konnerup & Co
Stacks Image 265
Folietryk på prislister - Summerbird Organinc
Stacks Image pp4_n4_n3

Brug for hjælp?
Vi sidder altid klar ved telefonerne til at vejlede og rådgive. Giv os et kald på tlf. 6471 4809 eller mail os på info@deslers.dk

Åbningstider på kontoret
Man - tor: kl. 8-16
Fre: kl. 8 - 14

Følg os
Få et indblik i dagligdagen hos Deslers.
Stacks Image pp4_n4_n19
Deslers Grafisk Hus ApS
Erhvervspark Assens, Drejervænget 8, 5610 Assens, Tlf. 6471 4809

En del af Deslers Grafisk Hus
Vissenbjerg Tryk | Sapa Grafisk | Tommerup Tryk
Deslers Grafisk Hus ApS
Erhvervspark Assens
Drejervænget 8, 5610 Assens
Tlf. 6471 4809